A3et

来源: Politirapporten om Mathias Wilhelm Mohrs død

描述

类型
来源标题 Politirapporten om Mathias Wilhelm Mohrs død
缩写
机构
作者
地点 Sejling Præstegård
出版物
参考码
参考类型

分配到此来源的条目

人物
Mathias Vilhelm Mohr

文本

Politirapporten om Mathias Wilhelm Mohrs død.

År 1832, fredagen d. 15. juni, blev Lysgård og Hids Herreds politiret sat af overauditør og herredsfoged Holm med vidnerne, gårdmand Thøger Mikkelsen af Sejling og Anders Sørensen af Kjellerup, i Sejling Præstegård. Anledningen var en i dag modtagen melding om, at forpagter Wilhelm Mohr i formiddags var fundet hængende og død i præstegårdens lade.
Dommeren begav sig med vidnerne til stedet, hvor liget var henlagt. Det blev aldeles afklædt, befandtes koldt og stivt – i ørerne sees størknet blod – under øjnene var huden sort underløben med blod – på halsen befandtes et med blod sort underløbet indtryk, som måtte anses forårsaget af en snor. Over lænden og bag på lårene var huden rødblå. I øvrigt kunne ved den nøjagtige undersøgelse af liget intet spor af tilføjet udvortes beskadigelse opdages.
Stedet, hvor den afdøde var funden hængende, blev dernæst forevist af degnen, skolelærer Lauritzen i Sejling, som var den, der nedskar ham. Dette sted var i præstegårdens lade, hvortil der kun er en med lås forsynet indgang – strikken hængte endnu på stedet, og efter alle omstændigheder kunne et menneske meget godt i den hænge sig selv – omkring den lå halmen sammentrådt og i samme tilstand som i den øvrige del af laden. Strikkens tykkelse passede til det ringformede indtryk om afdødes hals.
Derpå fremstod
Apelone Caroline, født Pind – den afdødes enke. Hun forklarede på anledning, at hendes afdøde mand i flere år har været hårdt angrebet af vattersot, som nu til sidst havde kastet sig på hovedet, og den forårsagede ham voldsomme smerter, der undertiden kom meget pludseligt og med en sådan hæftighed, at den næsten berøvede ham besindelsen. Dette har oftere været tilfældet i den senere tid. Med smerterne fulgte tillige modløshed og tungsindige forestillinger. I går aftes havde han bestemt, at ville i dag ride til Klausholm, halvanden mil herfra. I morges var han, der sover i et andet værelse end hun, kommet ind til hende og spurgte, om hun ville have en kop kaffe – hun svarede nej og at hun behøvede noget mere søvn, da børnene havde været urolige. Hvad klokken dengang var, ved hun ikke, men omtrent kl. 8 stod hun op, og da hun så den afdødes støvler stå på deres sted, samt deraf sluttede, at han ikke kunne være redet ud, så hun på adskillige steder efter ham – sendte dernæst bud til tørvemosen, hvor tjenestefolkene var, og da han ej heller var der, gav hun sig atter til at søge. Ved at gå forbi laden, var det hende påfaldende, at nøglen, der om sommeren altid sidder i, manglede – hun gik da udenfor – så igennem et lidet hul i laden, og blev da hendes mands klæder vár – hans ansigt kunne hun ikke se. Hun fattede da mistanke om den skete ulykke – løb ind til præsten, hr. Asmussen, og da han sprængte døren og erfarede det passerede, var hun for sindslidelsens skyld ikke i stand til at deltage i noget, men måtte overlade alle redningsforsøg til andre. I øvrigt tilføjer hun, at intet som helst anlediger hende til den mistanke, at hendes mand er ombragt af andre, hvorimod hun anser sig overbevist om, at han har aflivet sig selv. Bevæggrunden hertil søger hun i hans før ommeldte syge tilstand. Thi forresten var deres kår ret trange, men ikke fortvivlende, og ej heller havde han hende bekendt ellers nogen modgang til, der kunne drive ham til selvmord. Hun aftrådte.
Dernæst fremstod
Johanne Laursdatter – den afdødes tjenestepige. Hun forklarede efter sandheds formaning og på spørgsmål, at hun sidste gang i morges så hendes nu afdøde husbond kl. 5½. Han sad dengang i stuen og drak hans kaffe. I det samme gik hun med de øvrige tjenestefolk til tørvemosen. Hjemme blev så kun hans kone og børnene. Hun har tjent familien i ét år og et fjerdingår. I al den tid har den afdøde været meget sygelig og klaget over hovedpine, men særdeles i den sidste tid, hvor hos han mangen gang viste stor modløshed. Af alt hvad hende bekendt er – uddrager hun den vise slutning, at han har aflivet sig selv, og hun tror, at årsagen dertil var søgende i hans syge tilstand. – Forelæst – vedgået og aftrådt.
Igen fremstod
Ane Kirstine Rasmusdatter – tjenende hos pastor Peter Asmussen. Hun svarede under sandshedsløfte og på spørgsmål, at hun i morges omtrent kl. 7 så den nu afdøde Mohr gå ud af præstegården og derpå komme tilbage, samt går hen mod ladedøren. I det han var tæt ved, så gik hun ind og så ham ikke senere. – Forelæst – vedgået og aftrådt.
Derpå fremstod
Præsten i Sejling, hr. Asmussen, og forklarede på anledning, at madam Mohr i formiddags, omtrent kl. 10, kom i forskrækkelse løbende ind til ham og sagde – der hænger noget i laden. Da deponenten, der så af hendes miner, at der var sket en ulykke – løb ud i gården, og da ladedøren var lukket, gik han uden for og så igennem et hul, at Mohr hang i laden. Han kaldte på skolelærer Lauritsen, der var i hans hus. De sprængte i forening ladedøren – skar Mohr ned og anvendte alle dem bekendte redningsmidler, men han var og blev død. I hans lomme fandtes nøglen til laden. Deponenten har ikke den mindste grund til den mistanke, at nogen anden har dræbt Mohr, men anser sig efter de omstændigheder forvisset om, at han selv har gjort det og antager ligesom enken, at bevæggrunden dertil, må søges i hans syge tilstand, der var således som af hende opgivet. Forelæst – vedgået og aftrådt.
Derpå fremstod
Skolelærer Lauritsen i Sejling og forklarede, at pastor Asmussen i formiddags kaldte på ham og passerede da i henseende til ladedørens sprængning med viden aldeles som forklaret af hr. Asmussen, med hvem han og forklarer overensstemmende i henseende til Mohrs formentlige dødsmåde og årsagen dertil. Forelæst – vedgået og aftrådt.

Forretningen blev sluttet.

Holm

Som vidner
Thøger Mikkelsen
Anders Sørensen

Ovennævnte er udfærdiget af Jenny Jørgensen i Horsens på baggrund af den originale politirapport, hvoraf en enkelt side er gengivet her i Familiekrøniken.
Let bearbejdet i denne udgave af Ole Skotte Møller, marts 2007.