A3et

来源: Peder Thøgersen Biskop

描述

类型
来源标题 Peder Thøgersen Biskop
缩写
机构
作者 Wikipedia
地点
出版物
参考码
参考类型

备注

Peder Thøgersen (biskop)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Peder Thøgersen (1532 – 3. januar 1595) var en dansk biskop, søn af den fra reformationens tid bekendte præst og læsemester i Viborg Thøger Jensen.
Man har jævnlig tillagt P. T. Slægtnavnet Løvenbalk, men næppe med Føje. Selv brugte han ikke dette Navn. Efter Faderens tidlige Død (1538) ægtede Moderen Eftermanden i Præsteembedet, M. Morten Hvas, der tog sig af Stifsønnen og holdt ham til Studeringerne. Ved Kjøbenhavns Universitet og ved udenlandske Højskoler fuldendte han sin Uddannelse, hvorpaa han først blev Kapellan og siden (1558) Sognepræst ved Viborg Domkirke. Det Kanonikat, hans Formand, M. Jens Hansen, en af Reformationens Fædre i Viborg, havde besiddet, blev omtrent samtidig tillagt P. T., der tillige ægtede Formandens Datter Margrethe, hvorved han blev Svoger til Stiftets Biskop, M. Kjeld Juel. 1565 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn, og 1571 valgtes han efter nævnte K. Juels Død til Biskop i Viborg af Stiftets Kapitel og Provster. Da han efter Valget indfandt sig hos Kongen for at aflægge Superintendenteden, fik han Befaling om først at lade sig overhøre af

Professorerne ved Universitetet. Efter at have bestaaet Prøven indviedes han s. A. i Viborg Domkirke af Biskop Laurids Bertelsen fra Aarhus. I en samtidig Beretning fremhæves stærkt, at denne Handling foregik med almindelig Samstemning af alle, saa vel gejstlige som verdslige, baade i Staden og i hele Stiftet. Der er da heller ingen Tvivl om, at P. T. med Dygtighed har gjort Fyldest som Biskop. Det venlige Forhold, hvori han stod til Kansler Niels Kaas, satte ham i Stand til at udvirke, at Viborg Skole 1574 modtog et betydeligt Tillæg af 38 Sognes Kongetiender til 30 «Degnes og Peblingers» Underhold ved Skolen, noget, der strax bevirkede en stærk Forøgelse af Discipeltallet. 1577 havde han den Glæde i Budolphi Kirke i Aalborg at indvie sin Svigersøn magister Jacob Jensen Holm til Biskop for dette Stift.

P. T. har ikke efterladt sig Skrifter, men en talrig og meget anset Efterslægt. Han døde 3. Jan. 1595. Hans ovennævnte Hustru, der er nævnt som Kilden til den længe i Viborg levende Tradition fra Reformationens Dage, ægtede 1598 den bekjendte Landstingshører Gunde Christensen (Grøn), almindelig kaldet Skriver, Borgmester i Viborg. Hun døde 1603 i «den store Død, som da grasserede udi Viborg».

Peder Thøgersen, 1532-3.1.1595, biskop. Født i Viborg, død sst., begravet sst. (domk.). T. gik i skole i Viborg, studerede siden i Kbh. og i udlandet og blev først kapellan og derpå 1558 sognepræst ved domkirken i Viborg. Samtidig fik han et kanonikat sst. 1565 blev han magister i Kbh. og salgtes 1571 med stor tilslutning til biskop i Viborg. Før han blev bispeviet blev han efter kgl. befaling underkastet en prøve af universitetets professorer. Som biskop synes T. at have virket med dygtighed og nidkærhed. Dertil kom at han stod vel anskrevet ved hove og særlig havde en god støtte i skolekammeraten, kansler Niels Kaas. Vistnok ad denne vej lykkedes det ham 1574 at udvirke, at der blev henlagt ikke mindre end 38 sogns kongetiender til Viborg katedralskole til underhold for 30 disciple. Herved stiftedes der i Viborg en institution der i lighed med Kommunitetet i Kbh ikke blot gav sig udtryk i dagligt bordfællesskab mellem disciple og lærere, men som også var af stor betydning for disciplents uddannelse og hele åndelige udvikling. Viborg skole oplevede da også i de følgende år en blomstringsperiode hvortil bl.a. bidrog, at T. stod i nært samarbejde med sin svigersøn, den dygtise rektor Jacob Holm (1543–1609). T. efterlod sig en talrig og vidtforgrenet efterslægt. Hans husiru var samlingspunktet for den tradition der i Viborg nedfældede sig om reformationstidens tildragelser.

Familie
Forældre: præst ved Sortebrødrek. sst. og lektor Thøger Jensen (død 1538) og Anne Pedersdatter (gift 2. gang med sognepræst ved Sortebrødrek. i Viborg, mag. Morten Mortensen Hvas, død 1577). Gift med Margrethe Jensdatter, død 23.12.1603 (gift 2. gang 1598 med landstingshører, borgmester i Viborg Gunde Christensen Grøn, ca. 1537-ca. 1618, gift 1. gang med Mette Nielsdatter, død 1597), d. af kannik i Viborg, mag. Jens Hansen (død 1558) og Maren Knudsdatter.

Bibliografi
Diplomatarium Vibergense, udg. A. Heise, 1879 336 340. – H. I. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.II, 1860–62 615 658f; V, 1869–71 350f 3591'632 734 881 f. H. F. Rørdam sst. M, 1872–73 77f; 3 r.IV, 1882–84 506f 518f 538f; 5.r.l, 1901–03 761f. A. Heise i Saml. til jysk hist. og top. VI, 1876–77 232–37. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Risen 1, 1928 40f. A. Køcher: Viborg søndre sogns kirkt-s hist., 1929 22f. Chr. Bokkenheuser i Pers. hist. t. 10.r.VI, 1939 129–32. E. Balle-Petersen sst. ll.r.I, 1940 241–4!; sst. 16.r. IV 1976