A3et

Harald Blåtand

Persondiagram

Forældre

Fader Fødselsdato Moder Fødselsdato
Gorm den Gamle 936 Thyra Danebod

Partnere

Partner Fødselsdato Børn
Vendisk princesse Tove Svend Tveskæg

Personbegivenheder

Begivenhedstype Dato Sted Beskrivelse
Død 986

Slægtskabsrapport

Navn Art Fødselssted Fødselsdato Dødssted Dødsdato
Partner
Vendisk princesse Tove Kvindelig partner eller ægtehustru
Brødre & søstre
Gundhild Kongemor Søster
Knud Danaast Broder
Toke Gormsen Broder
Børn
Svend Tveskæg Søn Jellinge 960 England 1014
Forældre
Thyra Danebod Moder
Gorm den Gamle Fader 936 958
Oldebørn
Gunhilda of Denmark Oldedatter
Harold Harefoot Oldesøn
Svein Knutsson Oldesøn
Knud III Hardeknud Oldesøn 1018 8.6.1042
Konge Svend Estridsen Oldesøn 1020 28.04.1074
Tipoldebørn
Erik Ejegod Tipoldesøn 1056 1103
Tiptipoldebørn
Konge Knud Lavard Tiptipoldesøn 1096 1131
Tip3-oldebørn
Konge Valdemar I den Store Monomakh Tip3-oldesøn 14.1.1131 12.5.1182
Tip4-oldebørn
Valdemar II Sejr Tip4-oldesøn 1170 1241
Tip5-oldebørn
Konge Christoffer I Tip5-oldersøn 1219 1259
Tip6-oldebørn
Erik Klippinge Tip6-oldesøn 1249 1286
Fjern efterslægt
Anne Nielsdatter Banner 11th granddaughter Vinstrup 1475
Ellen Jensdatter 12th granddaughter
Ellen Pedersdatter Skram 12th granddaughter
Erik Christoffersen Løvenbalk 9th grandson
Erik Jensen 12th grandson Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark
Gjertrud Jensdatter 12th grandson
Jens Lauridsen Løvenbalk 14th grandson 29.04.1538
Johan Eriksen 10th grandson
Jørgen Lauridsen Løvenbalk 14th grandson Tjele Gods, Viborg, Danmark 1532
Knud Lauridsen Løvenbalk 14th grandson Tjele Gods, Viborg, Danmark 1529
Maren Jensdatter 12th granddaughter Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark
Maren Lauridsdatter Løvenbalk 14th granddaughter Tjele Gods, Viborg, Danmark
Margrethe Jensdatter 12th granddaughter
Mogens Lauridsen Løvenbalk 14th grandson 1536
Niels Eriksen Banner 10th grandson
Konge Christoffer II 8th grandson 1276 Lolland 02.08.1332
Margrethe Eriksdatter Løvenbalk 10th granddaughter 1322 1350
Niels Eriksen Løvenbalk 10th grandson Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1331 Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1377
Jens Nielsen Løvenbalk 11th grandson Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1344 Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1438
Mogens Jensen Løvenbalk 12th grandson Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1400 Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1441
Laurids Mogensen Løvenbalk 13th grandson Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark 1454 Tjele Gods, Viborg, Danmark 1500
Jens Nielsen Kaas 13th grandson 1477 Taarupgaard 1519
Niels Jensen Kaas 14th grandson 1505 1534
Bedsteforældre
Æthelred of Wessex Bedstefader
Knud I Hardeknud Bedstefader
Oldeforældre
Æthelwulf of Wessex Oldefader
Svein Oldefader
Queen Osburga Oldemoder 839 854
Tipoldeforældre
King Egbert of Wessex Tipoldefader
Oslac Tipoldefader
Sigurd Orm-i-øje Tipoldefader
Tiptipoldeforældre
Aslaug Tiptipoldemoder
Ealhmund of Kent Tiptipoldefader
Ragnar Lodbrog Tiptipoldefader 795
Tip3-oldeforældre
Álfhildr Gandálfsdóttir Tip3-oldemoder
Brynhilde Tip3-oldemoder
Sigurd Tip3-oldefader
Sigurd Hring Tip3-oldefader 867
Nevøer & niecer
Guldharald Nevø
Grandonkler & grandtanter
King Alfred the great Grandonkel
King of Kent Æthelstan Grandonkel
Grand3-onkler & -tanter
Bjørn Ironside Grand3-onkel
Halfdan Ragnarsson Halfdene Grand3-onkel
Ivar (Benløs) Grand3-onkel
Ubba Grand3-onkel
Fjerne slægtninge
Eadgifu Halvkusine
Eadgyth Halvkusine
Eadhild of England Halvkusine
Andre slægtninge
King Edward the Elder Halvonkel
Ragnall ua Ímair Tiptipoldeforældres sønne-/dattersøn
Sitric Cáech Sihtric una Imair Tiptipoldeforældres sønne-/dattersøn
Unknown Grand2-halvonkel
Otto I, Duke of Carinthia Oldeforældres tiptipoldesøn 848
Gisela af Frankrig Oldeforældres tiptipoldedatter 911
Ludvig IV Oldeforældres tipoldesøn 10.09.0920 30.09.0954
Liutgarde of Saxony Oldeforældres tipoldedatter 931 18.11.953
Mathilde af Frankrig Oldeforældres tiptipoldedatter 943 981
Børnebørn
Anne Joachimsdatter Flemming 13th granddaughter-in-law
Dronning Margrethe Sambria af Pommeren Tip5-oldesvigerdatter
Else Svendsdatter Udson 12th granddaughter-in-law
Erik Skram 14th grandson-in-law
Estrid Svendsdatter Sønne-/datterdatter
Estrid Svendsdatter Sønne-/datterdatter
Ingeborg af Novgorod Tiptipoldesvigerdatter 18.1.1122
Svend Estridsens Mor Sønne-/datterdatter
Ukendt 11th granddaughter-in-law
Harald II Sønne-/dattersøn 889 1018
Knud den Store Sønne-/dattersøn 995 12.11.1035
Dronning Sofia af Minsk Tip3-oldesvigerdatter 1140 05.05.1198

Notater

Harald Blåtand også kaldet Harald den Gode Gormsøn (runesten).
Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle og blev konge i Danmark ved faderens død, formentlig i slutningen af 958. Haralds fødselsår kendes ikke.
Han er bl.a. kendt for den store runesten, som han lod rejse i Jelling.


Haralds sten til højre, ved siden af faderens minde over hustruen Thyra


Størstedelen af teksten ses på denne side af stenen


Haralds sten til venstre
Inskriptionen lyder (transkriberet til latinske bogstaver):
Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina. sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna.

På nudansk og med moderne ordstilling kan den gengives som følger:
Harald, konge, bad gøre disse kumbler [minder] efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
Harald Blåtand er kendt som manden, der lod sig kristne efter det sagnagtige møde med munken Poppo ved Poppostenen, som efter sigende bar jernbyrd for at overbevise kongen om Kristi magt. Sagnet har næppe noget på sig. Harald kan for så vidt lige så godt have været kristen hele sit voksne liv, det har vi ingen mulighed for at sige noget om, og selve den officielle "kristning" af Danmark skete formentlig helt eller delvis af politiske årsager. Dels fratog den det kristne tysk-romerske kejserrige en god begrundelse for at angribe og søge at undertvinge Danmark, og dels kan Harald meget vel have set, at fremtiden simpelthen lå i at tilslutte sig det kristne, velorganiserede Europa.

Hvad ordene om at han "vandt sig al Danmark og Norge" betyder, er også omstridt. Nogle har tolket det sådan, at Danmark var splittet mellem flere herskere, da Harald kom til magten, men den teori er ved at være helt miskrediteret. Muligvis har Harald skullet nedkæmpe andre tronprætendenter fra tidligere herskeres slægter, eller måske refererer ordene til, at han har tilbageerobret det sydligste Jylland som muligvis kan have været under tysk kontrol i en periode. Vi ved det ikke.
Det er dog ret sikkert, at han i Norge havde magten over Viken omkring Oslo, og måske var han endda anerkendt som hele landets overherre efter Harald Gråfelds død.
Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var død, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke og besat Sønderjylland. Årbøgerne siger, at tyskerne havde meget modgang, men danskerne udsendte fredsfølere, og da kejseren kom personlig til stede, "vandt han (kejseren) en stor sejr". Dette betyder formentlig blot, at han accepterede danskernes fredstilbud.
Tyskernes modangreb er sikkert grunden til, at man på kort tid byggede de fire cirkelborge, Trelleborgene. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet og endda udvide det danske område fra Ejderen ned til Elben. Måske er dette ophavet til ordene om "al Danmark".


En mindesten i Wolin (se Jomsborg). Indskriften siger på polsk og dansk Den danske konge Harald Blåtand døede i Wolin i år 987
Ifølge Saxo opstod der uvenskab mellem Harald og hans søn Svend, og Svend stod i spidsen for et oprør mod sin far, som førte til, at Harald blev såret i kamp og døde d. 1. november 985, '86 eller '87 (med 986 som det sandsynligste). Den sagnagtige vikingeborg Jomsborg er blevet nævnt som stedet hvor Harald udåndede, men om den overhovedet har eksisteret, er tvivlsomt, og det er heller ikke givet, at der var egentligt fjendskab mellem Harald og Svend. Det eneste, vi ved med nogenlunde sikkerhed, er, at Harald døde i forbindelse med en form for kamp, og at sønnen Svend kom på tronen efter ham. Saxo berømmer kong Harald og sværter Svend Tveskæg til på det groveste; bl.a. oplyser han, at Svend var hedning, hvilket uden tvivl er uhistorisk.
Det er i øvrigt efter Harald Blåtand, at man har opkaldt den nye trådløse Bluetooth-teknologi.

Medier

Billeder

Harald_Blaatand.jpg

Historie

Dato Alder Begivenhed Kategori