A3et

Carl Rosenmeyer

Persondiagram

Forældre

Fader Fødselsdato Moder Fødselsdato
Henrik Rosenmeyer 1590 Margrethe Pedersdatter 1582

Partnere

Partner Fødselsdato Børn
Anne Pedersdatter 1637

Personbegivenheder

Begivenhedstype Dato Sted Beskrivelse
Fødsel 1630
Bopæl Højbro Plads, Danmark
Stilling Købmand
Død 1670

Slægtskabsrapport

Navn Art Fødselssted Fødselsdato Dødssted Dødsdato
Partner
Anne Pedersdatter Kvindelig partner eller ægtehustru 1637 1679
Brødre & søstre
Johan Rosenmeyer Broder
Peder Rosenmeier Halvbroder
Forældre
Margrethe Pedersdatter Moder København 1582 København 26.02.1655
Henrik Rosenmeyer Fader 1590 Højbrostræde København, Danmark 1638
Bedsteforældre
Peder Carlsen Bedstefader 1569 18.09.1638
Chatrine Jacobsdatter Bedstemoder 1580 1619
Oldeforældre
Jacob Lauridsen Oldefader
Nevøer & niecer
Cordt Lades Rosenmeyer Nevø 15.05.1677
Bernt Lades Rosenmeyer Nevø 1620 Kristiansstad, Skåne, Sverige 01.02.1670
Grandnevøer & grandniecer
Signe Berntsdatter Rosenmeyer Grandnevø 17.01.1647
Clara Berntsdatter Rosenmeyer Grandniece Kristiansstad, Skåne, Sverige 28.09.1662 Ringive, Vejle, Danmark 1700
Grand2-nevøer & -niecer
Maren Pedersdatter Rosenmeyer Mulvad Grand2-niece Ringive, Vejle, Danmark 29.06.1693 06.07.1743
Christian Pedersen Mulvad Grand2-nevø Ringive, Vejle, Danmark 1694 Jelling, Vejle, Danmark 1754
Bert Rosenmeyer Mulvad Grand2-nevø Ringive, Vejle, Danmark 28.08.1697
Grand3-nevøer & -niecer
Peder Christensen Mulvad Grand3-nevø Jelling, Vejle, Danmark 1723
Hans Christensen Mulvad Grand3-nevø 1725
Clare Marie Christensen Mulvad Grand3-niece Jelling, Vejle, Danmark 1730
Frands Christensen Mulvad Grand3-nevø Jelling, Vejle, Danmark 1734 Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 1798
Jes Christensen Mulvad Grand3-nevø Jelling, Vejle, Danmark 15.03.1736 03.06.1816
Grand4-nevøer & -niecer
Ane Kirstine Frandsdatter Mulvad Grand4-niece Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark
Anne Kirstine Franddatter Grand4-niece
Christen Frandsen Grand4-nevø Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark Guldforhoved, Bording, Ringkøbing, Danmark 01.08.1845
Grand5-nevøer & -niecer
Christen Christensen Grand5-nevø 02.04.1826
Jens Christensen Grand5-nevø 10.01.1822
Kirsten Maria Christensen Grand5-niece
Oluf Henrichsen Grand5-nevø 1840
Ane Marie Henriksdatter Grand5-niece Bording, Ikast, Ringkøbing, Danmark 24.11.1793 Bording, Ikast, Ringkøbing, Danmark 11.04.1871
Anna Henrichsdatter Grand5-niece Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 26.06.1796
Anna Henrichsdatter Grand5-niece Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 30.06.1799
Kristen Henrichsen Grand5-nevø Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 08.05.1803
Anne Kirstine Henrichsen Grand5-niece Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 20.10.1805
Anne Kirstine Henrichsen Grand5-niece Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 20.03.1808
Frands Henrichsen Grand5-nevø Christianshede, Bording, Ringkøbing, Danmark 14.07.1811
Bodil Christensen Grand5-niece Guldforhoved, Bording, Ringkøbing, Danmark 17.04.1814
Maren Christensen Grand5-niece Guldforhoved, Bording, Ringkøbing, Danmark 17.04.1814
Johanne Marie Christensen Grand5-niece Guldforhoved, Bording, Ringkøbing, Danmark 10.08.1818
Niels Frandsen Christensen Grand5-nevø Guldforhoved, Bording, Ringkøbing, Danmark 22.02.1821

Notater

Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal.
Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. RosenmeYers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark. [3]

Historie

Dato Alder Begivenhed Kategori
15 Feb 1564 - 8 Jan 1642 (-66.4) - 11.5 Galileo Galileis tidsalder Kendte personer
23 May 1618 - 24 Oct 1648 (-12.1) - 18.3 Trediveårskrigen Tyskland
1618 - 1648 (-12.0) - 18.0 Trediveårskrigen Krige
25 Dec 1642 - 20 Mar 1726 12.5 - 95.8 Isaac Newtons tidsalder Kendte personer
7 Nov 1665 35.4 Første udgave af London Gazette Virksomheder
2 May 1666 - 5 Sep 1666 35.9 - 36.2 Den store brand i London Storbritannien