A3et

Source: Slægten Jørgensen fra Følle

Description

Type	Value
Source Title	Slægten Jørgensen fra Følle
Abbreviation
Authority
Author	Otto Jørgensen, Aarhus 1918
Place
Publication
Reference Number
Reference Type

Text


Slægten Jørgensen fra Fø!!e. Ved Peter Sørensen. Øst for Våbenhuset på Bregne! Kirkegaard ligger to store flade Mindestene. De stammer begge fra det nuværende Hannesminde i Følle, der dengang kaldtes »Tyrregaarden«. Den ældste har dækket Niels Jørgensens og hans Hustru Inger Sørensdatter Tyrris's Grave, og den yngre er Minde om deres Søn Jens Jørgensen og hans Hustru Kirstine, f. Møller, fra Vingsted. Niels Jørgensen var født i Uggelbølle 1731, men hens Forældre stammede fra Følle, hvor Farfaderen havde været Skræder. 1753 blev han gift med Inger Sørensdatter Tyrris, der var Enke efter Jens Rønde, Fæster af Tyrregaarden i Følle. Niels Jørgensen døde i Januar 1803 og hans Hustru i November samme Aar. De havde 5 Børn, af hvilke dog ikke andre end Jens Jørgensen - deres ældste Søn - er videre kendt. Jens Jørgensen blev født i Følle 1754. Som Dreng anbragtes han paa Skriverstuen på Hovedgaarden Katholm, formodentlig for et han skulde sætte sig ind i Godsadministration, og 31 Aar gammel træffes han som Forpagter af Rosenholm; samme Aar ægtede han Kirstine Møller fra Vingsted Mølle i Bredsten Sogn ved Vejle; hendes Moder var en Gaardmandsdatter fra Skibby i Harlev Sogn. - Herregeards forpagtningen maa have været heldig, for i 1802 var han i Stand til at købe Katbolm, men her ramte Ulykken ham i Form af nedadgaaende Tider, og han satte mange Penge til, inden han i 1813 slap af med den. Allerede 1801 havde Faderen overdraget ham Fæstet af Tyrregaarden. Jens Jørgensen fortrak imidlertid al være Selvejer, og i 1812 købte han Gaarden af Københavns Universitet. •Efter Afhændelsen af Katholm boede ban i nogle Aer i Aarhus, indtil han efter Konens Død flyttede ind i Fædrenegaarden i Pølle, hvor han døde Nytaarsnat 1829. Paa Dødstejet afstod han Gaarden til sin Søn Peder Christian Jørgensen. Jens Jørgensen og Hustru efterlod sig 7 Børn, hvoraf de 5 blev Slamfædre eller -mødre til bekendte Slægter. 1. Niels Jørgensen Ejede først Kalholm og senere lngvorstrup ved Kolindsund, hvor han døde 1854. Hans ældste Søn Harald Jørgensen drev en stor Trælastforretning paa Fredensgade i Aarhus (Jørgensen & Stilling), som 1896 sluttedes sammen med Aarhus Trælaslforretning. Harald Jørgensens Søn Otto Jø.rgensen var Registrator ved Landsarkivet i Viborg og har udgivet Bogen om Slæglen Jørgensen fra Følle«, et fortjenstfuldt Værk, en anden Søn var den bekendte Overlæge ved Amtssygehuset i Hellerup Dr. med. Axel Jørgensen, en tredie Søn, Harald, var Direktør for Horsens Trælasthandel, en fjerde Søn, Valdemar, kom 1858 til Norsminde Ladeplads som Bestyrer af Hans Brages derværende Købmandsforretning; hans Søn var den bekendte Arkitekt Thorvald Jørgensen, der genopførte Christiansborg Slot. En Datter af Valdemar J. vnr gift med kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Magdahl Nielsen, en anden Datter med Kunstmaler Axel Hou. 2. Inger Kirstine Jørgensen Blev gift med Godsejer Jacob Bergh Secher og derved Stammoder til Slægten Sechers Vedø-Linien. Jacob B. Secber var i 1820erne medejer af Kalholm, men Krisen slog ham ud, .senere blev han Ejer af Vedø ved Kolindsund; han var en meget drirtig Landmand, el skarpt Hoved, landøkonomisk Skribent, Stændepu!eret, kort sagt et af Datidens kendte Navne. En Sønnesøn var den bekendte Rigsarkivar Dr. jur. V. A. Secher. 3. Severine Jørgensen Blev gift med Købmand J. H. Langermann og Stammoder til Familien Langermann i Danmark. 4. Søren MøIIer Jørgensen Var Portrætmaler og Malermester i Aarhus. En Sønnedatter var gift med Direktør H. Vestesen i A/S Frichs, og en Dattersøn var den kendte Teolog Professor J. P. Bang. 5. Peder Christian Jørgensen, der som nævnt overtog Fædrenegaarden Hannesminde. P. Chr. Jørgensen Var født pas Rosenholm den 13. Januar 1803 og blev 1814 sat i Aarhus Kathedralskole for efter Faderens Ønske al studere. Studeringerne lå dog ikke for ham, og efter at have slidt Latinskolens Bænke i 7 Aar, blev han endelig taget ud for at lære Landvæsen hos Proprietær Koch·paa Christinedal i Skovby Sogn. Senere kom han hjem til Følle og bestyrede Tyrregaarden i Faderens sidste Leveaar. Da han ved Nytaarstid 1830 overtog Gården, var den paa godt 6,5 Tdr. Hartkorn. Han ønskede imidlertid at udvide den og erhvervede samme Aar Nabogaarden Banggaardens af 5,5 Tdr. H. Banggaardens Marker laa Syd for Tyrregaarden paa begge Sider af Aarhus Landevej. Senere købte han yderlig et Par Parceller, saa det samlede Hartkorn kom op paa 13 Tønder. Et af hans første Skridt pos Tyrregaarden var at nedrive det gamle, uanselige Stuehus og opføre et nyt og herskabeligt i 2 etager det samme som endnu staar, og som danner et værdigt Midtpunkt i den nye store Gaard. Det er solidt bygget med to Stens Mure, hvad naturligvis ikke før var set i Følle. Naar han havde saa travlt med at faa opført en ny Hovedbygning, var del muligvis, fordi han havde el godt Øje til Præstens Datter, og Aaret ener hjemførte han sin unge Brud, den 21 aarige Johanne Andrea Budlz, Datter af Konsistorialraad, Sognepræst Bertel Christian Budlz i Thorsager (en fremragende Landmand, Præst i Thorsager 1796- 1851). Hun vor født i Thorsager Præstegaard den 19. Juni 1810, og Brylluppet stod i Præstegaarden den 19. November 1831. I deres 15 aarige Ægteskab havde de 7 Drenge og 1 Pige. En af Sønnerne blev et Offer for Krigen 1864 efter al have udmærket sig ved Sankelmark. En Del ar den talrige efterslægt er bosat i Amerika. Blandt Efterkommere herhjemme kan nævnes Professor E. J. Budlz-Jørgensen, der var Professor ved Tandlægeskolen og Skolens Direktør 1928- 41. Johanne Andrea Døde i Følle den 13. Januar 1847 og til Minde om hende lod P. Cbr. Jørgensen Gaarden opkalde efter hende og gav den Navnet Hannesminde, et Navn, der Aaret efter blev tinglyst Den 25. Jan.1848 ægtede Jørgensen en Søster til sin første Kone, CharIotte Louise Budiz, som overlevede ham og døde paa Hannesminde 1880 uden at efterlade sig Eferkommere, en Datter døde som spæd, og en Søn døde ugift 1875. Peder Christian Jørgensen Var Landmand med Liv og Sjæl, praktisk og dygtig, og sin store Gaard drev ban mønsterværdigt. l 1857 hjemsøgtes Gaarden af en Ildsvaade, hvorved Laden og Staldbygniogerne gik op i Luer. Han opførte da to nye Længer, en paa hver Side ar Stuehuset, og en Gavl bærer endnu lndskriften P. C. J. 1857. I Haven havde han indrettet en Teglovn, hvor han brændte Stenene til Opførelse af Husene. Det var imidlertid ikke alene som Landmand, P. Chr.Jørgensen gjorde sig bekendt. Han interesserede sig ogsaa for offentlige Anliggender, og ved Stændervalget 1847 blev ban valgt til Suppleant uden dog nogen sinde at komme i Funktion, thi Aaret ener afløstes Stænderforsamlingen jo af den grundlovgiveode Rigsdag. Jørgensen søgte Valg til Rigsdagen og stillede sig i Ebeltoftkredsen ved Valget den 5. Oktober 1848, men ban manglede 28 Stemmer i at blive valgt, idet Modkandidaten, Højesteretsassessor P. D. Bruun fik 215 St. mod Jørgensens 188" ). Ved det første Landstingsvalg, der fandt Sted den 29. December 1819, blev Jørgeoseo valgt i Randers og genvalgtes 1853. Han mødte i Landstinget i de 6 første Rigsdage, deltog ikke meget i Diskussionerne, med naar han optraadte, var det med Fynd og Klem. Det var især i Sager vedrørende Landbrug og Skovbrug, at han gav sit Besyv med - Ting, han havde Forstand paa. Han yndede ellers at disputere, men med sit noget herlige Gemyt, kunde han tit komme i en saaadan Affekt "at han kunde flyve op og ned ad Gulvet, forfægtende sin Mening og med Slaabrokken staaeode som Vinger om sigt:. Han skildres som en smuk og intelligent Mand, der var i Besiddelse ar et smukt Organ og talte et klart og fyndigt Sprog, der var præget af en stor Dannelse. Efer at have drevet •Haonesminde i 33 Aar følte P. Chr. Jørgensen Alderens Tynge, og den 25. November 1863 overdrog han Gaarden til sin ældste Søn Jens. Ret længe fik han ikke Lov at leve som Aftægtsmand. I Efteraaret 1864 blev han syg, og efter 3 Ugers Sygeleje døde han den 30. September samme Aer. Han ligger begravet paa Thorsager Kirkegaard. Jens Jørgensen, der var født 1832 og som havde bestyret Gaarden, medens Faderen opholdt sig paa Rigsdageo, var i Foraarel 1863 bleveo gift med Andrea Marie Stigaard, Datter af Købmand paa Studsgade i Aarhus And. V. Stigaard. De boede paa Hannesminde i 23 Aar, indtil de 1886 solgte Gaarden for 70.000 Kr. til Forvalter Michaelsen fra Randers og derefter flyttede til Aarhus. Gaarden, hvor saa mange dygtige Børn i Tidens Løb var opvokset, gik dermed ud af Slægtens Eje. Den ejes nu af Niels Kudahl. • I Ev. Tang Kristensens Danske Sagn, VI Bd., pag. 366, fortælles om Hannesminde, at 0Hrdeo kun bavd~ Vand af en forbiløbendP Bæk, og det Hr kun dHrligt. Da viste Ourdejer Knud Jensen i Rønde Vand ved en Pilegren paa sædvanlig Maade. Det var saa belejlict som muligt, li&e uden for Køkkendøren, og der blev gravet paa dette Sled. tien havde sagt, at der skulde v~re omtrent 10 Alen Ul det, og Brønden blev pee 11. ~) Aerhuus Stiftstidende Nr. 222, 8. Oktober 1848.

Slægten Jørgensen fra Fø!!e.

Ved Peter Sørensen.

Øst for Våbenhuset på Bregne! Kirkegaard ligger to store flade Mindestene. De stammer begge fra det nuværende Hannesminde i Følle, der
dengang kaldtes »Tyrregaarden«. Den ældste har dækket Niels Jørgensens og hans Hustru Inger Sørensdatter Tyrris's Grave, og den yngre er Minde om
deres Søn Jens Jørgensen og hans Hustru Kirstine, f. Møller, fra Vingsted. Niels Jørgensen var født i Uggelbølle 1731, men hens Forældre stammede
fra Følle, hvor Farfaderen havde været Skræder. 1753 blev han gift med Inger Sørensdatter Tyrris, der var Enke efter Jens Rønde, Fæster af Tyrregaarden
i Følle. Niels Jørgensen døde i Januar 1803 og hans Hustru i November samme Aar. De havde 5 Børn, af hvilke dog ikke andre end Jens Jørgensen
- deres ældste Søn - er videre kendt.

Jens Jørgensen blev født i Følle 1754. Som Dreng anbragtes han paa Skriverstuen på Hovedgaarden Katholm, formodentlig for et han skulde sætte
sig ind i Godsadministration, og 31 Aar gammel træffes han som Forpagter af Rosenholm; samme Aar ægtede han Kirstine Møller fra Vingsted Mølle i
Bredsten Sogn ved Vejle; hendes Moder var en Gaardmandsdatter fra Skibby i Harlev Sogn. - Herregeards forpagtningen maa have været heldig, for i 1802
var han i Stand til at købe Katbolm, men her ramte Ulykken ham i Form af nedadgaaende Tider, og han satte mange Penge til, inden han i 1813 slap
af med den. Allerede 1801 havde Faderen overdraget ham Fæstet af Tyrregaarden. Jens Jørgensen fortrak imidlertid al være Selvejer, og i 1812 købte
han Gaarden af Københavns Universitet. •Efter Afhændelsen af Katholm boede ban i nogle Aer i Aarhus, indtil han efter Konens Død flyttede ind i
Fædrenegaarden i Pølle, hvor han døde Nytaarsnat 1829. Paa Dødstejet afstod han Gaarden til sin Søn Peder Christian Jørgensen. Jens Jørgensen og Hustru efterlod sig 7 Børn, hvoraf de 5 blev Slamfædre eller -mødre til bekendte Slægter.

1. Niels Jørgensen
Ejede først Kalholm og senere lngvorstrup ved Kolindsund, hvor han døde 1854. Hans ældste Søn Harald Jørgensen drev en stor Trælastforretning paa Fredensgade i Aarhus (Jørgensen & Stilling), som 1896 sluttedes sammen med Aarhus Trælaslforretning.

Harald Jørgensens Søn Otto Jø.rgensen var Registrator ved Landsarkivet i Viborg og har udgivet Bogen om Slæglen Jørgensen fra Følle«, et fortjenstfuldt Værk, en anden Søn var
den bekendte Overlæge ved Amtssygehuset i Hellerup Dr. med. Axel Jørgensen, en tredie Søn, Harald, var Direktør for Horsens Trælasthandel, en fjerde Søn, Valdemar, kom 1858 til Norsminde Ladeplads som Bestyrer af Hans Brages derværende Købmandsforretning; hans Søn var den bekendte Arkitekt Thorvald Jørgensen, der genopførte Christiansborg Slot. En Datter af Valdemar J. vnr gift med kgl. Bygningsinspektør Arkitekt Magdahl Nielsen, en anden Datter med Kunstmaler Axel Hou.

2. Inger Kirstine Jørgensen
Blev gift med Godsejer Jacob Bergh Secher og derved Stammoder til Slægten Sechers Vedø-Linien. Jacob B. Secber var i
1820erne medejer af Kalholm, men Krisen slog ham ud, .senere blev han Ejer af Vedø ved Kolindsund; han var en meget drirtig Landmand, el skarpt Hoved,
landøkonomisk Skribent, Stændepu!eret, kort sagt et af Datidens kendte Navne.

En Sønnesøn var den bekendte Rigsarkivar Dr. jur. V. A. Secher.

3. Severine Jørgensen
Blev gift med Købmand J. H. Langermann og Stammoder til Familien Langermann i Danmark.

4. Søren MøIIer Jørgensen
Var Portrætmaler og Malermester i Aarhus.
En Sønnedatter var gift med Direktør H. Vestesen i A/S Frichs, og en Dattersøn var den kendte Teolog Professor J. P. Bang.

5. Peder Christian Jørgensen, der som nævnt overtog Fædrenegaarden Hannesminde.

P. Chr. Jørgensen
Var født pas Rosenholm den 13. Januar 1803 og blev 1814 sat i Aarhus Kathedralskole for efter Faderens Ønske al studere. Studeringerne lå dog ikke for ham, og efter at have slidt Latinskolens Bænke i 7 Aar, blev han endelig taget ud for at lære Landvæsen hos Proprietær Koch·paa Christinedal i Skovby Sogn. Senere kom han
hjem til Følle og bestyrede Tyrregaarden i Faderens sidste Leveaar. Da han ved Nytaarstid 1830 overtog Gården, var den paa godt 6,5 Tdr. Hartkorn.

Han ønskede imidlertid at udvide den og erhvervede samme Aar Nabogaarden Banggaardens af 5,5 Tdr. H. Banggaardens Marker laa Syd for Tyrregaarden
paa begge Sider af Aarhus Landevej. Senere købte han yderlig et Par Parceller, saa det samlede Hartkorn kom op paa 13 Tønder.

Et af hans første Skridt pos Tyrregaarden var at nedrive det gamle, uanselige Stuehus og opføre et nyt og herskabeligt i 2 etager det samme som endnu staar, og som danner et værdigt
Midtpunkt i den nye store Gaard. Det er solidt bygget med to Stens Mure, hvad naturligvis ikke før var set i Følle. Naar han havde saa travlt med at faa opført en ny Hovedbygning, var del muligvis, fordi han havde el godt Øje til Præstens Datter, og Aaret ener hjemførte han sin unge Brud, den 21 aarige Johanne Andrea Budlz, Datter af Konsistorialraad, Sognepræst Bertel Christian Budlz i Thorsager (en fremragende Landmand, Præst i Thorsager 1796- 1851).

Hun vor født i Thorsager Præstegaard den 19. Juni 1810, og Brylluppet stod i Præstegaarden den 19. November 1831. I deres 15 aarige Ægteskab havde de 7 Drenge
og 1 Pige. En af Sønnerne blev et Offer for Krigen 1864 efter al have udmærket sig ved Sankelmark.

En Del ar den talrige efterslægt er bosat i Amerika. Blandt Efterkommere herhjemme kan nævnes Professor E. J. Budlz-Jørgensen,
der var Professor ved Tandlægeskolen og Skolens Direktør 1928- 41.

Johanne Andrea
Døde i Følle den 13. Januar 1847 og til Minde om hende lod P. Cbr. Jørgensen Gaarden opkalde efter hende og gav den
Navnet Hannesminde, et Navn, der Aaret efter blev tinglyst Den 25. Jan.1848 ægtede Jørgensen en Søster til sin første Kone, CharIotte Louise
Budiz, som overlevede ham og døde paa Hannesminde 1880 uden at efterlade sig Eferkommere, en Datter døde som spæd, og en Søn døde ugift 1875.

Peder Christian Jørgensen
Var Landmand med Liv og Sjæl, praktisk og dygtig, og sin store Gaard drev ban mønsterværdigt. l 1857 hjemsøgtes Gaarden af en Ildsvaade, hvorved Laden og Staldbygniogerne
gik op i Luer. Han opførte da to nye Længer, en paa hver Side ar Stuehuset, og en Gavl bærer endnu lndskriften P. C. J. 1857. I Haven havde han indrettet en Teglovn, hvor han
brændte Stenene til Opførelse af Husene.

Det var imidlertid ikke alene som Landmand, P. Chr.Jørgensen gjorde sig bekendt. Han interesserede sig ogsaa for offentlige Anliggender, og ved
Stændervalget 1847 blev ban valgt til Suppleant uden dog nogen sinde at komme i Funktion, thi Aaret ener afløstes Stænderforsamlingen jo af
den grundlovgiveode Rigsdag. Jørgensen søgte Valg til Rigsdagen og stillede sig i Ebeltoftkredsen ved Valget den 5. Oktober 1848, men ban
manglede 28 Stemmer i at blive valgt, idet Modkandidaten, Højesteretsassessor P. D. Bruun fik 215 St. mod Jørgensens 188" ). Ved det første
Landstingsvalg, der fandt Sted den 29. December 1819, blev Jørgeoseo valgt i Randers og genvalgtes 1853. Han mødte i Landstinget i de 6 første
Rigsdage, deltog ikke meget i Diskussionerne, med naar han optraadte, var det med Fynd og Klem. Det var især i Sager vedrørende Landbrug og Skovbrug,
at han gav sit Besyv med - Ting, han havde Forstand paa. Han yndede ellers at disputere, men med sit noget herlige Gemyt, kunde
han tit komme i en saaadan Affekt "at han kunde flyve op og ned ad Gulvet, forfægtende sin Mening og med Slaabrokken staaeode som Vinger
om sigt:. Han skildres som en smuk og intelligent Mand, der var i Besiddelse ar et smukt Organ og talte et klart og fyndigt Sprog, der var
præget af en stor Dannelse.

Efer at have drevet •Haonesminde i 33 Aar følte P. Chr. Jørgensen Alderens Tynge, og den 25. November 1863 overdrog han Gaarden til sin
ældste Søn Jens. Ret længe fik han ikke Lov at leve som Aftægtsmand. I Efteraaret 1864 blev han syg, og efter 3 Ugers Sygeleje døde han den
30. September samme Aer. Han ligger begravet paa Thorsager Kirkegaard.

Jens Jørgensen, der var født 1832 og som havde bestyret Gaarden, medens Faderen opholdt sig paa Rigsdageo, var i Foraarel 1863 bleveo gift med Andrea Marie Stigaard,
Datter af Købmand paa Studsgade i Aarhus And. V. Stigaard. De boede paa Hannesminde i 23 Aar, indtil de 1886 solgte Gaarden for 70.000 Kr. til Forvalter
Michaelsen fra Randers og derefter flyttede til Aarhus. Gaarden, hvor saa mange dygtige Børn i Tidens Løb var opvokset, gik dermed ud af Slægtens Eje.
Den ejes nu af Niels Kudahl.

• I Ev. Tang Kristensens Danske Sagn, VI Bd., pag. 366, fortælles om Hannesminde, at
0Hrdeo kun bavd~ Vand af en forbiløbendP Bæk, og det Hr kun dHrligt. Da viste
Ourdejer Knud Jensen i Rønde Vand ved en Pilegren paa sædvanlig Maade. Det var
saa belejlict som muligt, li&e uden for Køkkendøren, og der blev gravet paa dette Sled.
tien havde sagt, at der skulde v~re omtrent 10 Alen Ul det, og Brønden blev pee 11.
~) Aerhuus Stiftstidende Nr. 222, 8. Oktober 1848.

Media

Pictures

Hannesminde 1

Broen

Hannesminde 2

Johanne Andrea Jørgensen

Charlotte Louise Jørgensen

Peder Christian Jørgensen

Notes


P. Chr. Jørgensen 1803 - 1864 Ejer af Hanneminde 1829- 1863.

Webpage created with MacFamilyTree 9 for macOS