A3et - Sigrid Storråde

人物图

额外名称

额外名称	姓名
婚后姓名	Sejrsæl

父母

父亲	出生日期	母亲	出生日期
Svensk Stormand Skoglar-Toste

伴侣

伴侣	出生日期	子女
Konge af Sverige Erik Sejrsæl		Konge af Sverige Olof Skötkonung
Svend Tveskæg	960	Estrid Svendsdatter Svend Estridsens Mor

人物事件

事件类型	日期	地点	描述
出生	967
死亡	1014

亲属报告

名称	类型	出生地点	出生日期	死亡地点	死亡日期
伴侣
Konge af Sverige Erik Sejrsæl	伴侣或丈夫				995
Svend Tveskæg	伴侣或丈夫	Jellinge	960	England	1014
子女
Estrid Svendsdatter	女儿
Svend Estridsens Mor	女儿
Konge af Sverige Olof Skötkonung	儿子		980		1021
父母
Svensk Stormand Skoglar-Toste	父亲
孙子孙女
Svensk princesse Ingigerd Olafsdottir	孙女	Sigtuna, Sigtuna Kommun, Stockholm, Sweden	1001	Saint Sophia Cathedral, Novgorod, Rusland	10.2.1050
曾孙子女
Storfyrste af Kiev Versevolod I Yaroslavich	曾孙		1030	Vyshhorod	13.4.1093
玄孙子女
Storfyrste af Kiev Vladinar II Monomachos	玄孙		1053		19.5.1125
来孙子女
Storfyrste af Kiev Mitislav I	来孙
晜孙子女
Ingeborg af Novgorod	晜孙女				18.1.1122
仍孙子女
Konge Valdemar I den Store Monomakh	仍孙		14.1.1131		12.5.1182
云孙子女
Valdemar II Sejr	云孙		1170		1241
耳孙子女
Konge Christoffer I	耳孙		1219		1259
远房子孙
Anne Nielsdatter Banner	12th granddaughter	Vinstrup			1475
Ellen Jensdatter	13th granddaughter
Ellen Pedersdatter Skram	13th granddaughter
Erik Christoffersen Løvenbalk	10th grandson
Erik Jensen	13th grandson	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark
Gjertrud Jensdatter	13th grandson
Johan Eriksen	11th grandson
Maren Jensdatter	13th granddaughter	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark
Margrethe Jensdatter	13th granddaughter
Niels Eriksen Banner	11th grandson
Erik Klippinge	8th grandson		1249		1286
Konge Christoffer II	9th grandson		1276	Lolland	02.08.1332
Margrethe Eriksdatter Løvenbalk	11th granddaughter		1322		1350
Niels Eriksen Løvenbalk	11th grandson	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1331	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1377
Jens Nielsen Løvenbalk	12th grandson	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1344	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1438
Mogens Jensen Løvenbalk	13th grandson	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1400	Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1441
Laurids Mogensen Løvenbalk	14th grandson	Aunsbjerg Herregård Sjørslev, Aunsbjerg, Viborg, Danmark	1454	Tjele Gods, Viborg, Danmark	1500
Jens Nielsen Kaas	14th grandson		1477	Taarupgaard	1519
孙子女
Anne Joachimsdatter Flemming	14th granddaughter-in-law
Dronning Margrethe Sambria af Pommeren	耳外孙女
Else Svendsdatter Udson	13th granddaughter-in-law
Ukendt	12th granddaughter-in-law
Konge Knud Lavard	晜外孙		1096		1131
Dronning Sofia af Minsk	仍外孙女		1140		05.05.1198

备注


Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om. Ifølge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014 og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere svenske konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med kong Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes tilnavn, der betyder stolt. Det fortælles også, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason hånede hende, planlagde hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold. Hun optræder i adskillige sagaer og historiske krøniker, men det er usikkert, om hun var en historisk person, eller en fiktiv, der bygger på forskellige kvinders liv. Hun er identificeret under flere navne; fx Świętosława, Saum-Aesa og Gunnhilda. Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afdække autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx foreslået, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Skötkonung, og som senere giftede sig med Svend Tveskæg. Om hun er identisk med Sigrid Storråde kan ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have været hans hjem Kildekritik Den svenske historiker Lauritz Weibull, som var repræsentant for kildekritiskken, hævdede i begyndelsen af det 20. århundrede, at Sigrid Storråde var en helt igennem fiktiv person. Og hans synspunkt blev snart den etablerede opfattelse. Weibulls påstand byggede primært på, at de islandske sagaer og Saxo fra 12. og 13. århundrede måtte anses for at være helt igennem upålidelige som kilder. Ældre kilder som Adam af Bremen, hvis værk blev nedskrevet ca. 1075, betragtede han som mere troværdige. Det var i sagaerne, der havde oplysningerne om Sigrid Storråde, mens Adam af Bremen hævdede at Olof Skötkonung og hans danske kollega Knud den Store var sønner af en ikke navngiven vendisk prinsesse. I en senere tilføjelse til Adams værk fremgår det, at hendes navn var Gunhild. Thietmar af Merseburg, som var samtidig med hende, omtaler også en vendisk Gunhild. Dette navn og Sigrid blev tolket som en forvanskning af det polske navn Świętosława (se Swiatoslawa af Polen), som fik navnet Gunhild, da hun blev gift med Svend Tveskæg. De fleste polske historikere regner Sigrid og Swiatoslawa som én og samme person og mener, at sagaernes "Sigrid" er ren fiktion.[2] Oplysningerne i de yngre nordiske kilder afviger på flere punkter fra de samtidige krønikers, der peger på, at Sigrid var af slavisk oprindelse. En mulig forklaring på de to varianter af den kvinde, som Svend Tveskæg var gift med, kan være, at den danske konge var gift to gange, og at Adam af Bremen ikke kendte til det. Det betyder, at Knud den Store og Olof Skötkonung var blevet gjort til halvbrødre ved en misforståelse. Thietmar af Merseburg nævner ikke, at den vendiske prinsesse Gunhild tidligere skulle have været gift med den svenske konge. At de danske kongers ejendomme i Sverige blev kaldt for "Syghridslef" (Sigrids arvegods) taler også stærkt for, at Sigrid har været en virkelig person.[Kilde mangler] Antagelsen om at Haralds og Knuds mor var Boleslav 1. af Polens søster kan forklare nogle af de ellers gådefulde oplysninger, der er i flere krøniker; fx at polske tropper deltog i invasioner af England. Hypotesen, om at Swiatoslawa skiftede navn to gange, virker usandsynlig. Sigrid Storrådes navn optræder udelukkende i sagaerne, mens Gunhild var det navn, Swiatoslawa ifølge krønikerne fik, da hun kom til Norden. Det har ført til spekulationer om, det i realiteten drejer sig om to forskellige kvinder. Den ene, en kristen slavisk prinsesse, og den anden, en hedensk svensk stormandsdatter.[Kilde mangler] Krønikerne Flere samtidige krøniker beretter, at Harald 2. og Knud den Store havde en slavisk mor, fra Polen eller et naboområde. De støtter derfor teorien om, at Sigrid i virkeligheden var datter af den polske konge Mieszko 1. af Polen, selv om det samtidig ikke kan udelukkes, at hun var en anden person, der fik navnet Gunhild. De kilder, som støtter hypotesen om Sigrids polske identitet, omfatter følgende: Thietmar skriver, at Mieszko 1.s datter, og Boleslav 1. af Polens bror, giftede sig med Svend Tveskæg, og hun gav ham to sønner, Knud og Harald. Han nævner imidlertid ikke hendes navn. Thietmar regnes normalt for den bedst informerede af de middelalderlige kronikører, da han var samtidig med begivenhederne og meget vidende om forhold i både Polen og Danmark.[Kilde mangler] Adam skriver, at en polsk prinsesse var Erik Sejrsæls kone, og at hun var Knud den Store og Harald 2. af Danmarks mor. Nogle historikere opfatter i dette tilfælde Adam som upålidelig.[Kilde mangler] Gesta Cnutonis regis omtaler i en kort passage, at Knud og hans bror sammen rejste til slavernes land, for at hente deres mor tilbage, som levede dér. Det betyder ikke nødvendigvis, at moderen var af slavisk ophav, selv om det er meget sandsynligt. "Liber vitae" fra New Minster og Hyde Abbey i Winchester indeholder et tekst, der fortæller at Knud den Stores søster hed "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), som uden tvivl er et slavisk navn. Hun kan sandsynligvis være opkaldt efter sin mor, dvs. Świętosława.[3] Nordiske kilder Ifølge oplysningerne i sagaerne var Sigrid Storråde datter af den svenske stormand Skoglar Toste. Hun giftede sig i første omgang med den svenske konge Erik Sejrsæl, med hvem hun fik den senere konge Olof Skötkonung. Hun blev senere skilt fra kong Erik, men blev tildelt Götaland som len. Efter Eriks død giftede hun sig med den danske konge, Svend Tveskæg. Sagaerne fortæller også, at den norske konge Olaf Trygvasson i 998 friede til hende, og at hun afslog hans tilbud, da han krævede, at hun konverterede til kristendommen. Hun fortalte ham, at hun ikke ville opgive den tro, hendes forfædre havde haft før hende. I raseri slog Olaf hende i ansigtet med sin handske, hvorpå hun roligt sagde, at det kunne føre til hans død.[4][5] Sigrid samle nu en koalition af Olafs fjender for at bringe ham til fald. Det lykkedes hende at skabe en alliance mellem Danmark, Sverige og den mægtige Jarl i Lade mod den norske konge. Hendes forehavende lykkedes, da Olafs hær blev besejret, og han selv fandt døden i slaget ved Svold omkring år 1000. Saxo bekræfter dele af denne historie, når han beretter, at Erik Sejrssæls enke, Syritha, havde giftet sig med Svend Tveskæg efter at have afvist Olaf Trygvasson. Tilnavnet "Storråde" Det fortælles, at Sigrid fil sit tilnavn storráda (hovmodige, stolte), da hun lod Harald Grenske indebrænde for at afskrække andre småkonger fra at fri til hende. Arkæologi[redigér \| redigér wikikode] Fra 1835 til 1977 blev Haraldskær kvinden, der blev fundet i en mose i Jylland, fejlagtigt identificeret som en kvinde fra omkr. 1000 e.Kr. Det blev derfor foreslået, at hun var dronning Gunhild (eller Sigrid). En C14 analyse viste, at det ikke var korrekt, men at hun i stedet var et ældre moselig fra jernalderen. Sigrid Storråde i litteraturen[redigér \| redigér wikikode] Karen Blixen refererer til sagafortællingen om Sigrids indebrænding af en bejler for at afskrække andre i novellen "Syndfloden over Norderney" i Syv fantastiske Fortællinger. Den amerikanske digter Henry Wadsworth Longfellow skrev et digt med titlen: Queen Sigrid the Haughty, hvis første strofe lød: Queen Sigrid the Haughty sat proud and aloft In her chamber, that looked over meadow and croft. Heart's dearest, Why dost thou sorrow so?

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om. Ifølge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014 og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere svenske konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med kong Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes tilnavn, der betyder stolt. Det fortælles også, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason hånede hende, planlagde hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold.

Hun optræder i adskillige sagaer og historiske krøniker, men det er usikkert, om hun var en historisk person, eller en fiktiv, der bygger på forskellige kvinders liv. Hun er identificeret under flere navne; fx Świętosława, Saum-Aesa og Gunnhilda. Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afdække autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx foreslået, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Skötkonung, og som senere giftede sig med Svend Tveskæg. Om hun er identisk med Sigrid Storråde kan ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have været hans hjem

Kildekritik
Den svenske historiker Lauritz Weibull, som var repræsentant for kildekritiskken, hævdede i begyndelsen af det 20. århundrede, at Sigrid Storråde var en helt igennem fiktiv person. Og hans synspunkt blev snart den etablerede opfattelse. Weibulls påstand byggede primært på, at de islandske sagaer og Saxo fra 12. og 13. århundrede måtte anses for at være helt igennem upålidelige som kilder. Ældre kilder som Adam af Bremen, hvis værk blev nedskrevet ca. 1075, betragtede han som mere troværdige. Det var i sagaerne, der havde oplysningerne om Sigrid Storråde, mens Adam af Bremen hævdede at Olof Skötkonung og hans danske kollega Knud den Store var sønner af en ikke navngiven vendisk prinsesse. I en senere tilføjelse til Adams værk fremgår det, at hendes navn var Gunhild. Thietmar af Merseburg, som var samtidig med hende, omtaler også en vendisk Gunhild. Dette navn og Sigrid blev tolket som en forvanskning af det polske navn Świętosława (se Swiatoslawa af Polen), som fik navnet Gunhild, da hun blev gift med Svend Tveskæg. De fleste polske historikere regner Sigrid og Swiatoslawa som én og samme person og mener, at sagaernes "Sigrid" er ren fiktion.[2]

Oplysningerne i de yngre nordiske kilder afviger på flere punkter fra de samtidige krønikers, der peger på, at Sigrid var af slavisk oprindelse. En mulig forklaring på de to varianter af den kvinde, som Svend Tveskæg var gift med, kan være, at den danske konge var gift to gange, og at Adam af Bremen ikke kendte til det. Det betyder, at Knud den Store og Olof Skötkonung var blevet gjort til halvbrødre ved en misforståelse. Thietmar af Merseburg nævner ikke, at den vendiske prinsesse Gunhild tidligere skulle have været gift med den svenske konge. At de danske kongers ejendomme i Sverige blev kaldt for "Syghridslef" (Sigrids arvegods) taler også stærkt for, at Sigrid har været en virkelig person.[Kilde mangler]

Antagelsen om at Haralds og Knuds mor var Boleslav 1. af Polens søster kan forklare nogle af de ellers gådefulde oplysninger, der er i flere krøniker; fx at polske tropper deltog i invasioner af England. Hypotesen, om at Swiatoslawa skiftede navn to gange, virker usandsynlig. Sigrid Storrådes navn optræder udelukkende i sagaerne, mens Gunhild var det navn, Swiatoslawa ifølge krønikerne fik, da hun kom til Norden. Det har ført til spekulationer om, det i realiteten drejer sig om to forskellige kvinder. Den ene, en kristen slavisk prinsesse, og den anden, en hedensk svensk stormandsdatter.[Kilde mangler]

Krønikerne
Flere samtidige krøniker beretter, at Harald 2. og Knud den Store havde en slavisk mor, fra Polen eller et naboområde. De støtter derfor teorien om, at Sigrid i virkeligheden var datter af den polske konge Mieszko 1. af Polen, selv om det samtidig ikke kan udelukkes, at hun var en anden person, der fik navnet Gunhild. De kilder, som støtter hypotesen om Sigrids polske identitet, omfatter følgende:

Thietmar skriver, at Mieszko 1.s datter, og Boleslav 1. af Polens bror, giftede sig med Svend Tveskæg, og hun gav ham to sønner, Knud og Harald. Han nævner imidlertid ikke hendes navn. Thietmar regnes normalt for den bedst informerede af de middelalderlige kronikører, da han var samtidig med begivenhederne og meget vidende om forhold i både Polen og Danmark.[Kilde mangler]
Adam skriver, at en polsk prinsesse var Erik Sejrsæls kone, og at hun var Knud den Store og Harald 2. af Danmarks mor. Nogle historikere opfatter i dette tilfælde Adam som upålidelig.[Kilde mangler]
Gesta Cnutonis regis omtaler i en kort passage, at Knud og hans bror sammen rejste til slavernes land, for at hente deres mor tilbage, som levede dér. Det betyder ikke nødvendigvis, at moderen var af slavisk ophav, selv om det er meget sandsynligt.
"Liber vitae" fra New Minster og Hyde Abbey i Winchester indeholder et tekst, der fortæller at Knud den Stores søster hed "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), som uden tvivl er et slavisk navn. Hun kan sandsynligvis være opkaldt efter sin mor, dvs. Świętosława.[3]

Nordiske kilder
Ifølge oplysningerne i sagaerne var Sigrid Storråde datter af den svenske stormand Skoglar Toste. Hun giftede sig i første omgang med den svenske konge Erik Sejrsæl, med hvem hun fik den senere konge Olof Skötkonung. Hun blev senere skilt fra kong Erik, men blev tildelt Götaland som len. Efter Eriks død giftede hun sig med den danske konge, Svend Tveskæg.

Sagaerne fortæller også, at den norske konge Olaf Trygvasson i 998 friede til hende, og at hun afslog hans tilbud, da han krævede, at hun konverterede til kristendommen. Hun fortalte ham, at hun ikke ville opgive den tro, hendes forfædre havde haft før hende. I raseri slog Olaf hende i ansigtet med sin handske, hvorpå hun roligt sagde, at det kunne føre til hans død.[4][5] Sigrid samle nu en koalition af Olafs fjender for at bringe ham til fald. Det lykkedes hende at skabe en alliance mellem Danmark, Sverige og den mægtige Jarl i Lade mod den norske konge. Hendes forehavende lykkedes, da Olafs hær blev besejret, og han selv fandt døden i slaget ved Svold omkring år 1000.

Saxo bekræfter dele af denne historie, når han beretter, at Erik Sejrssæls enke, Syritha, havde giftet sig med Svend Tveskæg efter at have afvist Olaf Trygvasson.

Tilnavnet "Storråde"
Det fortælles, at Sigrid fil sit tilnavn storráda (hovmodige, stolte), da hun lod Harald Grenske indebrænde for at afskrække andre småkonger fra at fri til hende.

Arkæologi[redigér | redigér wikikode]
Fra 1835 til 1977 blev Haraldskær kvinden, der blev fundet i en mose i Jylland, fejlagtigt identificeret som en kvinde fra omkr. 1000 e.Kr. Det blev derfor foreslået, at hun var dronning Gunhild (eller Sigrid). En C14 analyse viste, at det ikke var korrekt, men at hun i stedet var et ældre moselig fra jernalderen.

Sigrid Storråde i litteraturen[redigér | redigér wikikode]
Karen Blixen refererer til sagafortællingen om Sigrids indebrænding af en bejler for at afskrække andre i novellen "Syndfloden over Norderney" i Syv fantastiske Fortællinger.

Den amerikanske digter Henry Wadsworth Longfellow skrev et digt med titlen: Queen Sigrid the Haughty, hvis første strofe lød:

Queen Sigrid the Haughty sat proud and aloft
In her chamber, that looked over meadow and croft.
Heart's dearest,
Why dost thou sorrow so?

媒体

图片

Sigrid Storråde

Sigrid og Olaf

历史

日期	年龄	事件	类别
999 - 1139	32.0 - 172.1	诺曼征服南意大利和西西里	战争和军事冲突